Gandhis brev til den brittiske vicekonge, lord Irwin, forinden Gandhi startede den berygtede salt-satyagrahan, der Gandhi valgte saltskatten som et symbol på uretfærdigheden i det brittiske styre:
Satyagraha Ashram, Sabarmati
2 marts 1930
Kære ven.
Før jeg begynder at bruge civil ulydighed og at tage den risiko jeg har frygtet i alle år,
vil jeg gerne nærme mig Jer og prøve på at finde en udvej.
Min personlige overbevisning er helt klar.
Jeg kan ikke forsætlig skade noget levende,
og langt mindre mine medmennesker,
uanset om de gør mig og mine fæller den største uret.
Imens jeg betragter det britiske styre som en forbandelse,
har jeg således ingen intention at skade en eneste englænder
eller nogen legitim interesse han kunne have i Indien.
Jeg må ikke blive misforståedt. Uanset om jeg betragter det brittiske styre i Indien
som en forbandelse,
mener jeg ikke at englændere i almindelighed er dårligere end andre folk på jorden.
Jeg har fordelen at regne mange englændare blandt mine nærmeste venner.
Jeg har endda lært meget af det jeg ved om det britiske styres ondskab fra artikler af
oprigtige og modige englændere,
som ikke har tøvet med at afsløre den ubehaglige sandhed om dette styre....
.... Dette ikkevold kommer at tage udtryk i civil ulydighed, i øjeblikket begrænset til dem der bor i Satyagraha Ashram, men i sidste indstans med det formål at indrage alle dem der vælger at forene sig med bevægelsen. Jeg ved at jeg, da jeg går ikkevoldets bane, udsætter mig selv for noget som kunne betegnes som en vanvittig risiko. Men sandhedens sejre har aldrig vunnets uden risici. At omvende en nation som bevidst eller ubevidst har plyndret en anden, væsentligt større, væsentligt ældre og med en kultur der ikke er den egne underlegen, er værd enhver risiko.
Jeg har bevidst brugt ordet omvende. Min ambition er nemlig ikke mindre end den at omvende den brittiske befolkning gennem ikkevold og få den til at forstå den uret de har gjort Indien. Jeg prøver ikke at skade jeres folk. Jeg vil tjene dem, ligesom jeg tjener mit eget folk...
....Men om I ikke på nogen måde kan behandle dette onde og om mit brev ikke når ind til Jeres hjerte, vil jeg den 11 i denne måned, sammen med de medarbejdere i ashrammen som jeg kan få med mig, begynde at tilsidesætte Saltlovens paragraffer. Jeg betragter denne skat som den mest uretfærdige af alle set fra den fattiges synsvinkel. Da uafhængighedsbevægelsen er til for de fattigste i landet, begynder vi at angribe netop dette onde....
....Jeg har ikke noget ønske om at genere Dem unødvendig eller genere dem overhoved, hvis jeg kan udgå det. Hvis I mener at der er noget i mit brev, og I ønsker at diskutere spørgsmålet med mig og derfor ønsker at jeg venter med at publicere dette brev, skal jeg med glæde afstå, hvis I telegraferer til mig om dette. I skulle dog gøre mig en tjeneste hvis I ikke prøver at få mig til at afvige fra min kurs hvis I ikke kan rette Jer efter det væsentligste indeholdet i brevet. Dette brev er ikke på nogen måde ment som en trussel, men er en enkel og hellig pligt for en medborgerlig modstandsman. Derfor formidler jeg det gennem en ung engelsk ven, der tror på den indiske sag og har fuld tillid til ikkevold og som skæbnen synes have sendt til mig af netop denne grund.
Jeg forbliver
Jeres oprigtige ven
M.K. Gandhi
Hvad skete det efterfølgende? Se En mester i kommunikation
Hvis du vil lære mere om kommunikation
kan du bestille et kursus i kommunikation:
Kursus i kommunikation
Du kan også bestille et foredrag i kropssprog og kommunikation:
Foredrag i kropssprog og kommunikation
Du finder andre spændende foredrag her:
Foredrag
"Jeg har ikke noget nyt at lære verden. Sandhed og ikkevold er gammelt som bjergen."
"They can not take our selfrespect if we don't give it to them."
"Verden har nok til alles behov, men ikke til alles grådighed."