Hjem

Startside Karl Oskar Klovn

Supervision og undervisning

Klovn, kan det læres?


I min klovne-undervisning begynder jeg med at lege. Det er nu ikke enhver leg der dur. Det er nogle helt specielt udvalgte lege der har det til fælles at de er hurtige, dynamiske, skiftende, fysiske, forvirrende og sjove.

Legenes funktion er ikke mindst at skabe en forvirring hos deltageren. Denne forvirring hjælper mennesker til at give slip, ikke altid have kontrol over situationen. At have det sjovt i stedet for have kontrol.




Desuden arbejder jeg med øvelser med mange forskellige regler. Regler som tit opleves som svære og komplicerede. Aktøren oplever forvirring, og giver slip på vaner og gamle mønster.

Desuden er nogle af de nye regler meget effektive til at understøtte kommunikation fra scenen. Det drejer sig om vejrtrækning, rytme, fokuspunkter, placering på scenen, kropslige attituder, stemme m.m.. Her er aktørens opgave også at bevare det sjove, fornøjelsen fra tidligere omtalte lege.




En af de grundlæggende øvelser er chorusøvning med neutralmaske. En neutralmaske har ikke nogen mund, heller ikke næse, bare to øjne. Derfor har neutralmasken svært ved at udtrykke sig. Det er netop ikke meningen at neutralmasken skal det. Den skal kun agere efter meget begrænsede mønstre. I de fleste situationer agerer den ikke, men reagerer.

Øvelsen er særdeles god til at opøve og tilegne sig enkelhed og ro på scenen. At få lære at improvisere med naturlig sikkerhed. Altid at vide hvad der skal gøres.





clown@veryfunny.dk