25 oktober 1415
En udmattet, syg og sultende engelsk hær, stod overfor en fransk fjende, der var overlegen i antal(5-6.000 englændere imod 20-30.000 franskmænd).
Franskmændene var arrogante(ifølge engelsk historieskrivning) og havde lovet at, efter slaget, hugge to fingre af alle de engelske bueskytte. Netop de to fingre, pegefinger og langefinger, man bruger til at spænde sin bue med.
Englænderne, der nærmest blev tvunget ind i slaget, kunne imod alle odds vinde slaget. I tusindvis af franskmænd blev slået ihjel, og tusindvis blev taget til fange, bl.a. fordi Englands 900 bueskytter havde vist sig overraskende effektive.
Efter slaget blev de mange krigsfanger hånet af de engelske bueskytter. De viste pegefinger og langefinger frem, for at vise at de stadigvæk var intakte, og at de, hvis der blev brug for det, kunne skyde flere fransksmænd ihjel.
For en englænder, har tegnet idag, meget af den samme betydning som den gang: had, aggression, trussel og hån.
Før du holder foredrag om dette, må jeg skynde mig at tilføje, at det ikke er 100% sikkert, at det var på denne måde tegnet blev skabt. Intet kan siges med sikkerhed efter så mange år. Der findes flere andre teorier om tegnets oprindelse. Sådan er betingelserne når vi taler om kropssprog.
Han ved måske ikke så meget om
slaget ved Agincourt, men han ved
med sikkerhed hvad tegnet betyder.
Australien, 1993
Præsident George Bush, den ældre, besøgte Australien i 1993. Da han i sin limousine, passerede en flok mennesker ville han vise et V-tegn. Uheldigvis kom han til at lave tegnet bagvendt, med bagsiden af hånden vendt mod folket. Næste dag forlød det i de australske aviser at ”Præsidenten forulempede Australierne”. Bush var tydeligvis ikke bevidst om at i Australien, ligesom i England, betyder det bagvendte v-tegn: ”Up yours!”
