Der var engang en lille bette fugl. Den var oprørsk, og besluttede sig for at den ikke ville flyve sydpå for vinteren. Men... det blev snart så koldt, at den alligevel, modstræbende måtte give sig. Den baskede afsted. Det blev endnu koldere og dens vinger frøs til is, og den styrtede ned på en gårdsplads. Her kom en ko forbi, og lagde en ordentlig kage oven på fuglen. Fuglen, der havde gødning helt op til halsen, troede det var forbi med den. Men gødningen varmede den, dens vinger tøede op. Varm og glad begyndte den lille fugl at synge. I samme øjeblik kom en kat forbi, hørte fuglens kvidren, hvæssede sine klør, gravede fuglen op af lortet og spiste den.

Du mener måske ikke at denne historie er særlig lærerig, men man kan lære tre ting af den:

1. Selvom nogen skider på dig, er det ikke nødvendigvis din fjende.
2. Selvom nogen graver dig ud af lortet, behøver det ikke at være din ven.
3. Hvis du sidder varm og glad i en kæmpe, kollo-enorm bunke lort...
   ... så hold din kæft.