Lækage i kropssproget forekommer i de situationer, der vi prøver at skjule vores følelser. Vi gør alt hvad vi kan for at lægge bånd på vores krop, men kan ikke undgå at kroppen alligevel "taler over sig". Det kan godt være at vores små løgne kan klare en uopmærksom modpart, men en trænet og koncentreret iagtager kan godt se tegn på at vi skjuler noget.
Vi kan kontrollere nogle kropsdeles signaler, bedre end andre. De letteste at styre er selvfølgelig dem vi er mest bevidste om. Til daglig fokuserer vi mest på vores egen og andres ansigtsmimik. Vores viden om kropssprog er størst når det gælder ansigtet, og derfor er det også lettest at lyve med ansigtet. Hvis vi skal lyve er det således bedst at skjule resten af kroppen. F.eks bagved et stort skrivebord, eller bagved en talerstol, eller per telefon.
Eksempler på nonverbale lækager:
- Berøring af ansigtet. F.eks. hagegnidning, munddækning, læbesammenpressning, næseberøring og hårkradsning. Hyppigheden af disse bevægelser stiger når vi lyver, men de kan også fremkaldes af andre indre konflikter.
- Skift af kroppens stilling. Alle forældre genkender f.eks. sit eget barns symptomer på rastløshed. Voksne har lært at undertrykke disse tegn på ubehag, men det lykkes ikke altid. Små antydninger af kropsskift bliver hyppigere når vi lyver.
- Mikromimik i ansigtet. Selv de mest beherskede ansigter laver lækager i form af mikromimik. Små bevægelser under brøkdele af sekunder. Det findes en berømt video af præsident Bill Clinton, der han udtaler: "I did not have sexual relations with that woman, Miss Lewinsky." Efterfølgende har kropssprogseksperter kunnet konstatere, ved at spille videoen i slowmotion, at Bill Clinton lavede karakteristisk mikromimik. Et klart tegn på at han ikke havde det godt med det han sagde!
- Hyppigheden af almindelige simple gestus nedsættes. Når vi ved at kropssproget kan afsløre os, prøver vi at undertrykke spontane bevægelser. Det medfører at vi falder i den anden grøft og får unaturligt få bevægelser med hænderne.