Øjenkontakt som kommunikationsform

Mennesket er den eneste af primaterne der har det hvide i øjnene. Der gør det lettere at se i hvilken retning vores medmennesker kikker hen. Hos de fleste aber er den tilsvarende del af øjet mørkebrun, hvilket gør det vanskelig at bedøme i hvilken retning dyret ser.

Gennem evolutionen, har det været en fordel, for de mennesker, der været gode til samarbejde. Et samarbejde, som bl.a. understøttes af ikkeverbal kommunikation med øjnene. D.v.s. at evolutionen har givet os det hvide i øjnene, for at optimere en nonverbal kommunikation. En nonverbal kommunikation er tit mere intuitiv og derfor hurtigere end den verbale. Vi kan bl.a. tænke os situationer med jagt, eller kamp imod store rovdyr, hvor det har været essentiellt at handle hurtigt og i fællesskab.

Hvorfor har de andre aber så ikke udviklet samme træk? Måske fordi de ikke haft lige så stor hjerne som mennesket, og derfor ikke har kunnet få en lige så stor fordel ud af det. Fordelen skal jo opveje den klare ulæmpe der er med lyse øjne: Øjnene reflekterer lettere et lysglimt i nattemørke, og derfor er man mere udsat for at blive opdaget af en fjende.

P.g.a. det hvide i øjnene kan vi se hvor en anden person ser hen, vi kan endda se om personen er i sit kreative hjørne.
Se: Øjenbevægelser ifølge NLP. Hvis en person ser op til højre, imens han tænker, kan det være et udtryk for at personen prøver at konstruere et visuelt billede. Hvis personen ser op til venstre kan det være udtryk for at personen prøver at huske et visuelt billede. Spørg en person, hvordan hans bolig ser ud, så er der chance for at hans øjnebevægelser går op mod venstre.

Hvis man fokuserer på en anden person, kan det være udtryk for flere ting. Angst, had, forelskelse eller interesse. Hvilken af dem det drejer sig om, må fortolkes udfra det øvrige kropssprog og situationen som helhed. F.eks ved et foredrag må man forudsætte at publikums fokuseren på foredragsholderen, er udefra en interesse i det faglige.

Du kan selv eksperimentere, lege med at udtrykke dig med øjnene. Prøv først i trygge omgivelser hjemme. Det er en god kilde til komik. Som foredragsholder kan jeg skrive under på hvor fantastisk en følelse det er at få et publikum til at bryde ud i et latterbrøl, bare ved at lave en bevægelse med øjnene. Det kræver dog også timing og en forståelse for hvordan man retter publikums fokus på de små ting.


Hjem



Foredrag

Foredrag, kropssprog