Forestil dig at du er på rejse i et fremmed land. Du går på opdagelse, og pludselig et sted står der et par barske soldater med maskinpistoler. De opdager dig og råber dig op på et fremmed sprog. Den ene løfter sit våben, imens den anden vinker energisk til dig. Du indser, at det er bedst at adlyde, men hvad gør du?
Du tolker hans vink til at de vil have dig til at gå væk. Du begynder langsomt at gå væk fra dem. Men deres reaktion tyder på, at det er et eller andet galt. De bliver ophidsede, råber og skriger, og sigter direkte på dig. Hvad nu? Historien kunde ende grueligt galt, hvis du ikke i dette øjeblik kommer i tanke om, at du en gang til et foredrag om kropssprog lærte at tegn kan betyde forskellige ting i forskellige dele af verden.
Han vinker med en fejende nedadgående bevægelse med håndfladen nedad. Derhjemme betyder et sådant vink: Gå væk, forsvind! eller: Gå bagud! Men i middelhavsområdet betyder det: Kom her! Du indser din fejltagelse og begynder i stedet for at gå langsomt hen imod soldaterne. Du er heldig, deres ophidselse aftager, du bliver ikke skudt på, de gennemsøger din taske og dine lommer, og du får hurtig tilladelse at gå igen. Lidt kendskab til gestus og tegn har reddet dig.

I Nordeuropa er der en anden gestus der betyder: Kom her! Vink med håndfladen opad og en fejende opadgående bevægelse.
Da vi nu er i det barske hjørne kan vi kigge på følgende tegn:
Tegnet er en advarsel til et barn. Den voksne truer barnet ved at taget fat i sit eget øre. Hvis barnet derefter ikke opfør sig ordentligt, vil det blive hivet i øret som straf. Mere kendt i de kulturer, hvor det at hive børn i øret er en udbredt afstraffelse. Ældre mennesker i Danmark der selv, som barn, blev udsat for en sådan behandling, forstår også tegnet. På denne måde er brugen og forståelsen af tegn, afhængig af den kultur og familie man er vokset op i. Tegn forsvinder med samfundsudviklingen, og nye kommer til.
Et tegn som formentlig kommer at overleve udviklingen og som er kendt over hele verden er:
Tegnet kommer fra vores adfærd i den tidlige barndom. Hvis et lille barn får mad det ikke bryder os om, prøver det med tungens hjælp at, få det ud af munden. Dette udvikles til et generelt afvisende og fornærmende signal.

Dette er ikke kaninører, som nogle unge mennesker foreslog ved et af mine foredrag.
Tegnet stammer fra anden verdenskrig og blev brugt af den engelske premierminister Winston Churchill, for at visualisere ordet "victory". Churchills altid positive fremtoning med stor cigar, smil og v-tegn, var med til at skabe et håb og en tro på sejr hos englænderne.
Senere er tegnet brugt af fredsbevægelser verden over som et udtryk for "peace", og de yngre generationer har næsten ikke hørt om den ældre betydning af tegnet.

Dette er ikke tegnet for "vingummier".
Et gæt af en kreativ ung mand, ved samme foredrag som oven. I hvert fald kommer han galt afsted, hvis han på turistrejsen til England, skal købe vingummier, og prøver sig frem med tegnsprog.
Tegnet er, i England, en grov forulempelse. Betyder nærmest skråt op(dobbelt op).
Tegnet er flere hundrede år gammelt. Historien om dets oprindelse, finder du her: Slaget ved Agincourt.

En halv pose vingummier eller..?
Eller som en udviklingshæmmet pige, der meget ofte lavede tegnet, sagde da hun blev spurgt om hvad det betød: Op i himlen, ned på jorden...
Det er nok det de mener næste gang du får tegnet. Tænk positivt!
At nikke med hovedet betyder ikke altid ja. (ikke i Grækenland eller Tyrkiet)
Tommelfingeren opad kan betyde at man blaffer, eller at man giver en positiv vurdering af noget eller nogen(En skik der stammer fra gladiatorspil i det gamle Rom. Hvis Kejseren, holdt tommelfingeren op betød det at gladiatoren ikke skulle dø). I nogle kulturer er dog tegnet en fornærmelse.
Fordybelse.
Fingerspidsene fra den ene hånd, mod fingerspidsene på den anden hånd, signalerer fordybelse. Se autokontakt i kropssprog.
Lukket gestus.